Løntjek

Tjek din lønseddel: Louises løntjek gav 94.000 kr.

Louise Tingvold Jensen fik tjekket sin lønseddel. Det endte med at give hende 94.000 kr. ekstra. Husk også at holde øje med DIN lønseddel! Sådan lyder opfordringen fra FH op til årets løntjekkampagne, som starter i morgen.

Fagforening med OK-mærket: Husk at tjekke din lønseddel!

Louise Tingvold Jensen er én af dem, der pludselig blev opmærksom på, at der var noget, der ikke passede på hendes lønseddel. Hendes fagforening fandt en grundlæggende fejl, der gav Louise hele 94.000 kr. ekstra. Hver anden lønmodtager har fundet fejl på lønsedlen, viser undersøgelse fra FH. (Foto: Gorm Olesen).

Den månedlige lønseddel kan være svær at gennemskue. Får jeg de rigtige tillæg? Er jeg placeret på det rigtige løntrin?

Bliver der sparet op til ferie og pension, som der skal ifølge overenskomsten? Det er bare nogle af de spørgsmål, man kan komme i tvivl om. Og fejl kan koste tusindvis af kroner.

Men der er hjælp at hente hos de OK-mærkede fagforeninger.

Hvert år hjælper fagforeningerne mange medlemmer med at tjekke lønsedlerne. Det tilbud sætter fagforeningerne særligt fokus på i uge 46 og 47, hvor den årlige løntjekkampagne kører.

Hold øje med, hvilket løntrin du er berettiget til som lærling. Find ud af, hvornår det er meningen, du skal stige i løn. Hold øje med, om stigningen er rigtig. Jeg tror, der er mange, der ikke får tjekket deres løn. Særligt de unge

Louise Tingvold Jensen.

Kollega fik 20 kr. mere i timen

Louise Tingvold Jensen er én af dem, der har oplevet at finde en fejl på sin lønseddel. Det skete sidste år, da hun var EUX-elev i teknikentreprenørfirmaet Brøndum i Hvidovre, hvor hun i dag arbejder som udlært.

Ved at sammenligne med en kammerats lønseddel blev Louise opmærksom på, at der var noget helt galt: Kammeraten fik næsten 20 kr. mere i timen end hende.

Fagforening med OK-mærket: Du skal huske at tjekke din lønseddel

Husk at tjekke din lønseddel

De OK-mærkede fagforeninger opfordrer alle lønmodtagere til at få tjekket deres lønsedler. Man kan få hjælp til løntjek fra sin lokale fagforening – eller man kan selv blive klogere på sin lønseddel her!

Yderligere information: Mikkel Mørch, FH, mmr@fho.dk, tlf: 3542 6118

Hun kontaktede Blik & Rørs lokale kreds, som overtog sagen derfra i samarbejde med Louises tillidsmand.

Det viste sig, at Louise fra start var blevet indplaceret på et forkert løntrin.

Hele processen med udregninger og dialog med virksomheden tog en måneds tid eller to, og den endte med, at Louise fik 94.000 kr. ekstra fra firmaet inklusive pension og feriepenge.

Fin stemning i virksomheden

Stemningen på arbejdspladsen er ikke blevet dårlig af sagen om Louises løn.

”De har heldigvis taget det megafint. De var godt klar over, det var deres fejl og ikke min. Det var fedt, det ikke var mig og min chef, der havde dialogen – men min tillidsmand, Blik & Rør og Tekniq,” siger Louise Tingvold Jensen.

LÆS OGSÅ: Er du stresset? Tag FH’s stress-test her!

Fremover vil hun være bedre til at holde øje med, hvad hun faktisk får udbetalt. Hun siger selv, at hun har lært at tjekke sin løn, hvis der er noget, hun synes ikke stemmer overens.

På den baggrund har hun også et godt råd til andre lærlinge.

”Hold øje med, hvilket løntrin du er berettiget til som lærling. Find ud af, hvornår det er meningen, du skal stige i løn. Hold øje med, om stigningen er rigtig. Jeg tror, der er mange, der ikke får tjekket deres løn. Særligt de unge,” siger Louise Tingvold Jensen.

Det er arbejdsgivernes ansvar, at lønnen bliver udbetalt korrekt og som aftalt. Men fejl sker, og derfor gør vi i den OK-mærkede fagbevægelse opmærksom på, at det er vigtigt at tjekke sin lønseddel, og at fagforeningerne har den viden og indsigt i overenskomsterne, som er nødvendig for at tjekke, om alt er som det skal være

Morten skov christiansen

Hver fjerde tjekker ikke

En undersøgelse fra FH fra 2019 viser ganske rigtigt, at mange stort set aldrig tjekker deres løn: 25 procent af de adspurgte i undersøgelsen tjekker aldrig eller sjældnere end hver anden gang deres lønsedler.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, opfordrer alle til at tjekke deres lønseddel en ekstra gang – enten at gøre det selv eller søge hjælp til det hos deres fagforening.

”Mange forstår ikke, hvad der står på deres lønseddel, og hvad de har ret til at få af tillæg, pension og løn.

Derfor tilbyder vi som faglige organisationer at rådgive medlemmerne om, hvad de har krav på i deres overenskomst,” siger Morten Skov Christiansen.

Hver anden har fundet fejl

Hver anden lønmodtager har oplevet at finde fejl i deres lønseddel, viser FH’s undersøgelse.

”Det er arbejdsgivernes ansvar, at lønnen bliver udbetalt korrekt og som aftalt. Men fejl sker, og derfor gør vi i den OK-mærkede fagbevægelse opmærksom på, at det er vigtigt at tjekke sin lønseddel, og at fagforeningerne har den viden og indsigt i overenskomsterne, som er nødvendig for at tjekke, om alt er som det skal være”, siger Morten Skov Christiansen.